Gudhjems historie
Tiden op til 1680
Vi hører ikke meget til Gudhjem i tiden frem til 1680. Byen restituerede sig formentlig efter pesten. Byen ligesom mange af gårdene i Østerlars var pantsat til Regidse Grubbe (Christian 4's svigerdatter - enke efter en Gyldenløve). Hun fik altså de skatteindtægter, som ellers skulle tilgå til kongen.
Skånske krig 1675-79
Skånske krig er kort resumeret i bilaget skånske-krig_wikipedia, og her skal kun nævnes områder med relevans til det overordnede emne. Foråret 1676 invaderer Chistian V (som de andre danske enevældige konger var han udstyret med beskedne evner og meget tyskorienteret - tyskorienteringen er årsagen til, at vi senere taber Slesvig - det administrative sprog bliver gjort til tysk, fortyskning og de enevældige konger tilskynder til tysk indvandring til Slesvig, således at danskerne efterhånden bliver fortrængt) med sin hær Skånelandene. Hurtigt bliver det meste af området befriet - dog ikke blandt andet Malmøhus. Malmøhus blev ikke indtaget, nok fordi det rygtedes i Malmø, at der var lovet soldaterne fri plyndring af byen - dette kunne nok ændre modstandsviljen! I slaget ved Lund 4 december 1676 (det blodigste slag i nordens historie) taber den danske hær til en undertallig svensk hær under Karl XI. Hvorledes en overtallig og bedre udrustet dansk hær kunne tabe skyldes en dårlig ledelse, og ikke mindst det faktum at den svenske hær næsten udelukkende bestod af svenskere, hvorimod den danske hær var et sammenrend af ikke mindst tyskere. Nederlaget ved Lund ændrede folkestemningen i en mere svenskvenlig retning (jævnfør holdningsændringen under sidste krig i Danmark efter tyskerne tabte ved Stalingrad). Den svenske hær havde dog ikke resurser til at følge op på denne succes, og krigen blev en udmattelseskrig. Danskerne havde fuldstændig søherredømmet - og kunne derved opretholde garnisonerne i de belejrede byer Landskrona, Helsingborg, Kristianstad med mere. I tilslutning til skånske krig kom mange tusinde flygtninge fra Skåne til Danmark og bosatte sig primært på Sjælland. Et mindre antal flygtninge kom fra Blekinge og bosatte sig måske i større grad på Bornholm, da geografien i Blekinge er meget lig den på Bornholm. Den helt store kapacitet indenfor dette emnefelt er historikeren, professor Knud Fabricius. noter til fabricius
Friskytter
Gudhjem og friskytterne er et helt særligt kapitel. Friskytter under skånske krig var ikke en egentlig del af den danske hær, men de blev understøttet at hæren og blev betragtet som en underafdeling af denne. Gønger er en betegnelse for friskytter eller snaphaner fra Vester og Østre Gønge herred (et område i det skovrige nordlige Skåne). Snaphaner var helt selvstændige modstandsfolk, og det må nævnes, at nogle af disse havde karakter af kriminelle bander. Antallet af friskytter (ca. 20-30 kompagnier med 50-100 mand hver) med mere under skånske krig kan anslås til max 2500 på ethvert tidspunkt under krigen. Svenskerne skelnede dog ikke mellem friskytter og andre grupperinger. For svenskerne var de alle kriminelle snaphaner, og hvis de blev taget til fange, blev de henrettet på den mest brutale vis. Selv om det var en meget brutal tidsalder, er den brutalitet svenskerne udøvede overfor skyldige som uskyldige skåninge under og efter skånske krig helt enestående i krigshistorien. Om vinteren, hvor man normalt ikke kæmpede, havde friskyttekompagnierne sold i de danske garnisoner - for eksempel garnisonen i Helsingborg. Nogle friskyttekompagnier blev om vinteren forlagt til Sjælland og et enkelt til Hammershus. Der var meget stor udskiftning i friskyttekompagnierne, og konstant blev de oprettet og nedlagt. Det antages, det nøjagtige tal kan man aldrig få opklaret, at 500 friskytter kom til Danmark efter skånske krig. De kom aldrig tilbage til Sverige, da Karl XI bestemt afviste at give amnesti.
Myten er nu, at utallige friskytter bosatte sig i det mennesketomme Gudhjem. Denne myte skyldes meget eller udelukkende M. K. Zahrtmann : den skaanske indvandring Gudhjem kapel Alle, der senere har skrevet om emnet, har blot kopieret Zahrtmann eller en af dem, som har kopieret Zahrtmann uden at bidrage med ny dokumentation. Det helt store problem er nu, at Zahrtmann netop om dette emne er meget sparsom med sin dokumentation - med andre ord hvor har han sine oplysninger fra?
Friskytter til Bornholm
På Christian V's initiativ kunne friskytter og andre fordrevne fra Skåne, Halland og Blekinge få såkaldte frihedsbreve udstedt af kancelliet. I begyndelsen af skånske krig udstedte man også såkaldte bækkenbreve, som gav indehaveren af brevet tilladelse til at tigge eller sætte bækken til indsamling af penge ved kirkedøren. Et bækkenbrev kunne for eksempel gives til en flygtet skåning, som havde fået nedbrændt sin gård. Et frihedsbrev gav typisk indehaveren 20 års skattefrihed, hvis denne slog sig ned i en dansk købstad. Mange af disse frihedsbreve og bækkenbreve er registreret i sjæll.reg (Rigsarkivet) som en endeløs række af navne iblandet alt muligt andet. Det samlede antal af udstedte bækken- og frihedsbreve er i følge Fabricius omkring 950. Undertegnede har løseligt kontrolleret denne optælling og har fundet et tal i denne størrelsesorden. Fordrevne bønder, som var den største del af flygtningestrømmen, skulle henvende sig til amtmanden i det området, hvor de ville slå sig ned, og her svigtede registreringen eller er bortkommet. Vi kender derfor ikke antallet af flygtninge, men det kan meget vel have være helt op til 15.000. Svenske forskere for eksempel Alf Åberg finder tallet meget højt uden dog at kunne dokumenterer, at det skulle være mindre. Et eksempel på en registrering er udstedelse af frihedsbrev til Jens Jensen Ternøe fra Blekinge 07.08.1680, som findes her i original (læses : Jens Joensen fra Ternøe i Bregne herrid udi Blekind - Ternø skal være en klippeholm i fiskelejet Madvig i Hellery sogn, Bregne herred, Blekinge). Denne Jens Jensen Ternøe vides med sikkerhed at være i Gudhjem februar 1688 - se senere sider.
Listerne over friskytter i Rigsarkivet er usædvanligt rodet - mange har haft fingrene i disse lister både danskere og svenskere i håbet om at finde en friskytte i familien, og mange lister er formentlig forsvundet på den ene eller anden måde. Professor Knud Fabricius nævner en liste over friskytter (del af de blekingske friskytter) forlagt til Bornholm. Jeg har fundet den originale liste frem : friskytter forlagt til Bornholm. Dette er den eneste liste, hvor Bornholm nævnes. Den er dateret 15.03.1680 - altså efter krigen er slut. Der er 8 befalingsmænd og 24 menige ledet af major Jens Kjeldsen.
Zahrtmann skriver om et friskyttekompagni bestående af 80 mand, som 6 maj 1678 blev overført til Bornholm anført af major Henrik Ovesen Pflug og kaptajn Jens Kjeldsen. Henrik Ovesen Pflug var kornet i den regulære danske hær, men får overdraget kommandoen over alle de blekingske friskytter på Bornholm 1678 ifølge Fabricius og kildedokumenteret. Jens Kjeldsens rolle er mere uklar. Det må antages, at Jens Andersens blekingske friskytter i original, allerede havde vinterkvarter på Bornholm og deltog i den følgende aktion. Hvor om alting er, denne gruppe blekingske friskytter under ledelse af Pflug gør indfald i Blekinge med beskedent resultat. Pflug's rolle er herefter udspillet. Nogle af de blekingske friskytter kommer herefter tilbage til Bornholm, hvor de gør tjeneste ved det svenske flådeforlis ved Sose 4-5 december 1678. Indgår derefter i garnisonen på Hammershus, og senere arbejder de ved opførelsen af Christiansøs fæstning. Endelig aftakkedes kompagniet oktober 1685. Hvor mange friskytter der er tale om, kan ikke afgøres. Det fremgår dog af ovenstående, at alle friskytter, der kom til Bornholm, var fra de 4 - 5 blekingske friskyttekompagnier. Her er de øvrige friskyttelister med mere.
