Gudhjems historie
Friskytter i Gudhjem
Ved afmønstringen af det blekingste friskyttekompagni oktober 1685 angiver Zahrtmann følgende personer :
kaptajn Jens Kjeldsen
løjtnant Ole Petersen
fændrik Karl Pedersen
kvartermester Jon Beck
- Jens Jensen Ternø
- Sønne Pedersen
Ingen af de øvrige friskytter nævnes ved navn. Han skriver nu, at mange af friskytterne bosatte sig i Gudhjem eller blev optaget i et nydannet christiansøsk frikompagni. Her mangler dokumentationen totalt. Nu er det således, at vi har fuldstændig dokumentation omkring forholdene på Christiansø i perioden, og det kan konstateres, at der ikke eksisterede et christiansøsk frikompani. Der kan derimod være tale om, at nogle af friskytterne blev optaget i garnisonen på Christiansø.
Zahrtmann skriver ordret : "Saa stærk var denne Indstrømning, at den endnu i Dag kendes tydeligt i Gudhjemfolkets sprog, der i mange Forhold skiller sig ud fra det bornholmske Tungemaal andet Steds på Øen (J. C. S. Espersens Bornholmske Ordbog 1908)." Gudhjem kapel
Nu vil jeg konstatere, at i fald ovenstående er sandt har "Bornholmsk Ordbog" et overordentligt stort problem - og i fald det ikke er sandt har Zahrtmann et overordentligt stort problem.
Bornholmsk ordbog og Gudhjem
Johan Christian Subcleff Espersen blev født 12 februar 1812 i Rønne, hvor hans fader var snedker. Trods de beskedne kår i hjemmet kom han i Rønnes lærde skole og senere på universitetet. 1840 fik han filologisk embedseksamen og arbejdede herefter som lærer ved Metropolitanskolen og universitetet. 1857 rektor ved den højere realskole i Rønne (tidligere Rønnes lærde skole). Han dør 4 april 1859.
1841 udgiver C. Molbech sit "Dansk Dialect-Lexikon", men udelukker bevidst den bornholmske dialekt, som syntes ham for fremmedartet. Dette får muligvis J. C. S. Espersen til at begynde at samle materiale til en bornholmsk ordbog. 1853 ansøger han "Det kgl. danske videnskabernes Selskab" om støtte til undersøgelse af den bornholmske dialekt og dette med henblik på senere udgivelse af en bornholmsk ordbog. Hans ansøgning imødekommes, med ønsket om ordret : "foretage en gennemvandring på øen" "som til i noget længere tid at opholde sig i det ældgamle Gudhjem og andre afsondrede steder, hvor den ældre sprogform især er bevaret". Det er indlysende, at teorien er, at man i Rønne på grund af den større kontakt med omverdenen har en større ændring af det oprindelige sprog, hvorimod man i afsondrede steder som Gudhjem vil finde den oprindelige bornholmske dialekt. bornholmsk ordbog
Dette er præcis, hvad J. C. S. Espersen gør. For eksempel anfører han direkte i bornholmsk ordbog, at en omtrent 80 årig i Gudhjem fortæller ham, hvad "Häskje" betyder. Der er utroligt mange henvisninger til specifikt Gudhjem i bornholmsk ordbog - mange hundrede. Ovennævnte 80 årig er født i 1770-erne.
Men hvis i følge Zahrtmann Gudhjem var mennesketom 1680 og herefter blev beboet af skånske flygtninge og blekingske friskytter med deres familier, vil man jo ikke finde megen oprindelig bornholmsk dialekt i Gudhjem!
J. C. S. Espersen får renskrevet sin ordsamling dog uden korrektur, men så dør han i 1859. Boet overgiver ordsamlingen til videnskabernes selskab. Hvad der herefter sker er en meget lang historie, men endelig bliver Bornholmsk ordbog udgivet i 1908 med Espersens oprindelige ordsamling intakt. J. C. S. Espersen har naturligvis ikke skrevet et forord til bogen, så vi ved ikke under hvilke konditioner, han ville have udgivet ordsamlingen.
Det synes måske som petitesser det ovenstående, men det er det ikke. Bornholmsk ordbog er standarden over det bornholmske sprogs udvikling, og en bog som man aldrig igen kan skrive. Hvis det er således, at mange af ordene i ordbogen ikke er bornholmske ord men fejlagtigt indførte skånske/blekingske ord, har vi et seriøst problem.
Det er indlysende, at hvis alle i Gudhjem i 1850-erne talte en skånsk/blekingsk dialekt, ville en professionel sprogmand som J. C. S. Espersen opdage dette og vide, at i Gudhjem skulle han ikke finde den oprindelige bornholmske dialekt. Alene af den grund kan man afvise Zahrtmanns antagelse om, at Gudhjem lå øde i 1680 og herefter blev befolket af flygtninge fra skånske krig. Der er formentlig tale om, at Gudhjem langsomt har restitueret sig efter pesten 1654. Naturforholdene i Gudhjem var jo gode. Husene lå der efter pesten - det var nok usle rønner, men det var dog i det mindste tag over hovedet. Denne befolkning i Gudhjem bliver suppleret i 1680-erne med flygtninge fra skånske krig - måske helt op til 60 % men nok nærmere 35 %. Denne blanding - og de var jo meget ens - vil 170 år senere snyde J. C. S. Espersen, som ikke havde nogen mulighed for at vide, at der eventuelt havde været denne store indblanding. Dette med Gudhjem og friskytter med mere er noget Zahrtmann først bringer frem i begyndelsen af år 1900.