Tranberg i Gudhjem opdatering 2015
I tilslutning til skånske krig kom mange tusinde flygtninge fra Skåne til Danmark og bosatte sig primært på Sjælland. Et mindre antal flygtninge kom fra Blekinge og bosatte sig måske i større grad på Bornholm, da geografien i Blekinge er meget lig den på Bornholm. noter til fabricius
Friskytter er et helt særligt kapitel i myten om, hvor Hans Nielsen Tranbierg kunne komme fra. Friskytter under skånske krig var ikke en egentlig del af den danske hær, men de blev understøttet at hæren og blev betragtet som en underafdeling af denne. Gønger er en betegnelse for friskytter eller snaphaner fra Vester og Østre Gønge herred (et område i det skovrige nordlige Skåne). Snaphaner var helt selvstændige modstandsfolk, og det må nævnes, at nogle af disse havde karakter af kriminelle bander. Antallet af friskytter mm under skånske krig kan anslås til max 2500 på et hver tidspunkt under krigen. Svenskerne skelnede dog ikke mellem friskytter og andre grupperinger. For svenskerne var de alle kriminelle snaphaner, og hvis de blev taget til fange, blev de henrettet på den mest brutale vis. Selv om det var en meget brutal tidsalder, er den brutalitet svenskerne udøvede overfor skyldige som uskyldige skåninge under og efter skånske krig helt enestående i krigshistorien.
Skånske krig er kort resumeret i bilaget skånske-krig_ wikipedia, og her skal kun nævnes områder med relevans til det overordnede emne. Foråret 1676 invaderer Chistian V (som de andre danske enevældige konger var han udstyret med beskedne evner og meget tyskorienteret - tyskorienteringen er årsagen til, at vi senere taber Slesvig - det administrative sprog bliver gjort til tysk, fortyskning og de enevældige konger tilskynder til tysk indvandring til Slesvig, således at danskerne efterhånden bliver fortrængt) med sin hær Skånelandene. Hurtigt bliver det meste af området befriet - dog ikke blandt andet Malmøhus. Malmøhus blev ikke indtaget, nok fordi det rygtedes i Malmø, at der var lovet soldaterne fri plyndring af byen - dette kunne nok ændre modstandsviljen! I slaget ved Lund 4 december 1676 (det blodigske slag i nordens historie) taber den danske hær til en undertallig svensk hær under Karl XI. Hvorledes en overtallig og bedre udrustet dansk hær kunne tabe skyldes en dårlig ledelse, og ikke mindst det faktum at den svenske hær næsten udelukkende bestod af svenskere, hvorimod den danske hær var et sammenrend af ikke mindst tyskere. Nederlaget ved Lund ændrede folkestemningen i en mere svenskvenlig retning (jævnfør holdningsændringen under sidste krig i Danmark efter tyskerne tabte ved Stalingrad). Den svenske hær havde dog ikke resurser til at følge op på denne succes, og krigen blev en udmattelseskrig.
M. K. Zahrtmann skrev i Bornholmske samlinger, og hele vores opfattelse om friskytter og Bornholm kommer fra hans skrifter. M. K. Zahrtmann var en meget omhyggelig skribent med en stor kærlighed til bornholmske forhold. Hans proportionsfornemmelse kan dog nok diskuteres. Man skal vide, at Bornholm for magthaverne i København var meget langt borte med en ikke eksisterende økonomisk betydning. Bornholm blev pantsat også hvis muligt til fremmede magter i flere omgange i historien. Bornholm var kort og godt en fattig og tilbagestående del af et i øvrigt også fattigt og tilbagestående Danmark. Hvad skrev Zahrtmann så om friskytter og Bornholm (kopieret fra Bornholmske samlinger) : den skaanske indvandring Gudhjem kapel
Friskytter er udførligt diskuteret i Gudhjems historie. Det er ikke for nærværende muligt, at udpege en mulig kandidater blandt de friskytter, vi ved bosatte sig i Gudhjem. Det er i det nye arbejde med Tranberg familien blevet tiltagende klart, at Christiansø spiller en central rolle.
Mulige forældre til Hans Nielsen Tranberg
Hans Nielsen Tranbierg gifter sig kort før 1710 med Mette Christensdatter Holstbroe. Vi har ikke oplysninger om dette giftermål, da kirkebogen fra Christiansø ikke er startet på dette tidspunkt, og da præsten i øvrigt ej heller har givet nogle oplysninger i dokumenter, der eksisterer. Hans Nielsen Tranbierg må være kommet i kontakt med Mette på Christiansø. Muligheden er da, at Hans Nielsen Tranbierg også har boet på Christiansø måske som søn af en af soldaterne på Christiansø. Det er blevet meget grundigt efterforsket, og Hans Nielsen Tranberg har ikke selv været soldat på Christiansø. Alle rullerne eksisterer, og de nævner ingen Hans Nielsen. Vi ved soldaterne boede på Christiansø med deres eventuelle familie - børn og ægtefæller er ikke nævnt nogen steder, ud over det ofte nævnes, om vedkommende soldat er gift eller ej. Det er derfor nærliggende at lede efter en soldat, der hedder Niels. Hans Nielsen Tranberg er da søn af denne Niels. Han vokser op på Christiansø og kommer i kontakt med Mettes fader Christen Christensen - mestersmeden på Christiansø - og lærer måske noget om smedefaget fra denne. Hvor kommer navnet Tranbierg da fra ? Soldaten Niels kunne komme fra et sted med en eller anden tilknytning til Tranbierg.
Det er mange ting, som skal falde i hug, for at alt dette hænger sammen. Efter gennemgang af flere tusinde originale dokumenter finder undertegnede en mulig kandidat som fader til Hans Nielsen Tranbierg - det skal nævnes, at min broder Poul også har taget del i dette arbejde. Man finder som soldat på Christiansø en Niels Tollesen (stavet lidt forskelligt fra gang til gang) Niels Tollesen. Denne Niels Tollesen er født 1635 i Skåne. Vi finder ham 1669 i Løwenheims kompani på Hammerhus (se original dokument i Niels Tollesen). Man kan følge ham i hammerhusrullerne lige indtil han overføres til Christiansø som korporal. Se også forhørsrapport 9 august 1687 på Christiansø. Af andre optegnelser fremgår det, at han er gift og har børn. Han dør 15 marts 1688. Vi vil ikke kunne finde et skifte, da han er en militærperson. Hans begravelse ikke noteret, da man ikke har kirkebøger. Det skal understreges, at dette blot er en af formentlig mange tusinde muligheder - men det kommer meget tæt på. Endelig opklaring 2018